Kartoffelfrikadeller

I går lavede jeg kartoffelfrikadeller. Faktisk synes jeg, det mest åndsvage ved vegetar mad er, at det hele tiden skal døbes som om, det er lavet af kød. Kartoffelfrikadeller, rødbedekrebinetter og selleribøffer! Er det fordi de er uopfindssomme eller forsøger de at lokke nogen med på vognen ved at snyde lidt her?

Jeg er lidt imod at lægge opskriften på bloggen, når der er tale om en helt ny bog.

Synes det er synd for forfatteren, som jo kun tjener penge på salg og udlån på biblioteket.

Derfor ingen opskrift.

Nå, men de smagte godt. Rigtig godt og i dag var der jo rester til frokosten. (Madpakken i fremtiden). Jeg spiste dem som pålæg på groft rugbrød. Mums.

For dem er jer som har bogen ”Det helbredende køkken” eller for dem, der i det hele taget vil forsøge sig med kartoffelfrikadeller, er mit råd: "sku ikke for hårdt op for varmen" Der skal næsten intet til, før de bliver nærmeste sortstegte. Og husk når du tager den første bid – det er en kartoffelfrikadelle, men den ligner rigtig meget en delle fra gris/ko.

Som tilbehør til sortstegte kartoffelfrikadeller lavede jeg en salat med rucola, diverse grøntsager og kidney bønner selvfølgelig – det er det med proteinerne - de sidder specielt i bønnerne. Båber du har bogen så du kan gøre dette efter.