Invitation:
Klip alle delene ud i forskellige kartonstykker. Klip delene dobbelt ud (hold lagene sammen med clips under klipningen). Lim striber og kat på de 2 tøndesider. Lim dernæst de 2 sider sammen vrang mod vrang langs sider og bund. Stans stjerner ud i kulørt karton, og lim dem fast på tøndens sider. Læg invitationene i.
Skabelon nederst
Fastelavnsris:
Sløjfer: Tegn skabelonen op på pergamentpapir, derefter til karton, og klip ud (din skabelon). Fold mindre filtstykker, læg skabelonens smalle del mod fold, tegn omkring og klip ud.
Masker som grenpynt: Overfør motivet til kulørte kartonstykker, og klip ud. Pensl allround medium på masken, og drys kulørt glitter ned i den våde lim. Lad tørre, og pensl overskydende glitter væk. Træk 1 tråd til ophæng igennem øverst i hver side på masken, se markering.
Katte: Kattene er klippet efter katteskabelonen (husk at forstørre den) til indbydelserne. Mal øjnene op med hvid og sort, og træk til sidst en tråd til ophæng igennem på kattens ryg.
Skabelon nederst
Tønder:
Tegn skabelonen op i hel størrelse, og overfør den til råhvidt karton. Fals alle foldelinjer, og klip ud. Klip 2 strimler, og lim dem fast øverst og nederst på kartonstykket. Saml dernæst tønden med dobbeltklæbende tape. Saml bunden ved at lægge flapperne ind over hinanden (og bunden), og læg den sidste flap ind under den første for at lukke. Klip katten ud i karton, og lim fast på tønden. Stans stjerner ud i kulørt karton, og lim dem fast. Træk en tynd snor igennem tønden på hver side til
ophæng, og luk enderne på indersiden med en knude. Fyld slik i, og luk ”låget”.
Skabelon nederst
Skabeloner:
Ovenstående fundet i Hendes Verden 9/11
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en kommentar