DIY - bloggen bliver ikke længere opdateret, men du er velkomment til at følge med på min blog *Boliginspiration* ved at klikke på linket herunder.

Læs også min blog ***Boliginspiration***

.

.
.
.
.
.
.
.
.
.

søndag den 28. august 2011

Sol og sommer

I går eftermiddags fik jeg lyst til at sy nye puder til terrassen. Tænkte, at det godt nok er sidst på sommeren at gå i gang med det projekt, men forleden havde jeg fundet stof i Stof og stil, som lige passer på min terrasse. Det har nemlig ikke været nemt at finde farvestrålende stof, som kunne gå i harmoni med svenskrød træhus, men endelig fandt jeg stoffet.


Når jeg vælger stof, synes jeg det er sjovt at finde forskelligt stof, som passer sammen. Jeg kan ikke så lide, når alt er ens, men alligevel skal der jo være homoni i mixet. Jeg var heldig af finde dette stof.


Puderne blev syet og i morges blev jeg vækket af sol og sommer og en stak nye puder der lå på stuegulvet og ville gerne i brug. 


Puderne har fundet ud på terrassen og eftermiddagen skal nydes derude. Ved middagstid vil solen skinne direkte ind i Vedhænget (navnet på min overdækkede terrasse) og den vil skinne direkte derind til den går ned i aften.


Jeg vil tænde grillen sidst på eftermiddagen og tilberede aftensmaden der. Spise den i vedhænget og som I kan se, er tæpperne stillet frem, så man kan pakke sig mere og mere ind, efterhånden som behovet stiger.


Blomsterne købte jeg i Ikea igår. De er kunstige og jeg har oven i købet tilsat ekstra kunstige blomster for at skabe lidt nysgerrighed. Det passer helt fantastisk til mig med blomster som ikke skal vandes!!


Lysglasene i hjørnet er rødbedeglas med net (flaskebeskytter). Enkelt og hyggeligt.



11 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud. Der kunne jeg godt sidde med mine sysler og en kop god latte ;-).

    Kram Marlene

    SvarSlet
  2. aldeles 110% fed sommerhygge!
    Det kan jo være sommeren så bliver her lidt længere, så du kan nå at nyde :0)

    SvarSlet
  3. En rigtig skøn hyggekrog:-)

    SvarSlet
  4. Jeg vil hjem til dig, Marianne. Hvor er der bare hyggeligt. Du har ret; stoffets farver og mønstre matcher perfekt dit svenskrøde træhus. Hvor må du have det hyggeligt derovre i det jyske:-)
    Knus
    Kate

    SvarSlet
  5. Hvor ser det bare hyggeligt ud.
    Så kunne vi jo godt bruge et par måneder mere med sommer...

    Knus Susi

    SvarSlet
  6. Kære Marianne
    Det matcher jo bare det hele. Sjov idé med kunstige blomster. Det er bare ikke lige mig; men de passer bare så godt ind i det " Vedhæng ".
    Jeg skal have den ægte vare og blev i denne uge begavet med 2 stk. orkideer.
    God Søndag Aften / RikkeBo

    SvarSlet
  7. hej Marianne

    man skulle virkelig tro at M. og jeg var søsskende ...for mín første tanke var: her gad jeg godt sidde og nyde en latte og sysle :o)
    sååå flotte puder og skønne billeder
    kram ♥

    SvarSlet
  8. Sikke en hyggligt oase du har fået skabt der. Tænker lidt en god kande te, en dejlig bog, lidt hjemmebag - uha det kunne være hyge :)

    SvarSlet
  9. Hvor er det dog blevet smukt, Marianne - så gennemført i stil og farver!

    SvarSlet
  10. Hvor ser det godt ud.
    Rigtig hyggelig.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar